Forklaring funktioner

Velkommen til forklaring funktioner !

De viste dele herunder er alle eksempler på ting som bliver efterset, kontrolleret, renset, eller udskiftet ved et eventuelt serviceeftersyn, samt ved klargøring til syn.

Bremser:

Bremseskiver ventilerede for og bag

Bremseklodser for og bag

Bremsetromler/bakker bag

Bremse/hjulcylindere bag

Bremsekaliper for og bag

Diverse bremseslanger

Bremseforstærker og hovedcylinder

Bremsevæske

Fjedre til bremsebakker og håndbremse bag

_________________________________________________________________________________

ABS bremser:

Føleren, og omtalte krans/ring

ABS føler, en' ved hvert hjul

"Hjertet" i ABS systemet, nemlig den elektroniske styreboks, og "blokken" som indeholder en elektrisk pumpe, og en forgrener til bremserørerne.

Ja, forkortelser at der rigeligt af !

Hvis vi lige tar' ABS på dansk, betyder det

"Anti Blokerings System" . Det kan forklares kort sådan:

Der sidder en føler ved hvert hjul.

Udover denne føler sidder der en krans (magnetisk), også ved hvert hjul. Disse viser, tilsammen, om hjulet drejer rundt. Gør det ikke det vil styreboksen sørge for at bremsetrykket bliver nedsat på det pågældende hjul, og derved bliver der en vis ballance. Dette betyder en langt større sikkerhed, specielt i glat føre. Håber at den forklaring er god nok til at man kan forstå hvordan systemet fungerer. Nu ved man da, i hvert fald, hvad det vil sige når mekanikeren siger/skriver at "han har udskiftet en ABS føler". Forstår man det ikke, ja, så spørg ! Alle har ret til at vide hvad det betyder når man får regningen.

Et lille hurtigt overblik omkring hvordan ABS systemet "hænger sammen".

__________________________________________________________________________________

Syretøj og undervogn:

"Roret"

Bærearme og stabilisatore

Bærekugle for

Arme til krængningsstabilisator for

Hjullejer/nav

Hjulnav komplet

Styre kugle for

Sabilisatorbøsninger/ophæng

Almindelig tandstangsstyring

Fjedersæt for & bag

Topleje for fjederben for

Tandstangsstyring med servo

Servostyringsolie

Fjederben-støddæmper for

Bøsninger/lejer til topleje/fjederben for

Støddæmper bag

Manchetter til støddæmpere

___________________________________________________________________________________

Øvrige service og reservedele:

Komplet trækaksel

Manchetsæt til kardanled

Udvendigt kardanled

Servostyringspumpe

luftfilter & pollenfilter

Pollen/kabinefilter

Benzinfilter

Oliefilter

Motorolie

Tændrør

Viskerblad for & bag

Køler

Indsprøjtningsdyse-benzin

Luftmasse/mængdemåler for indsprøjtning

Termostat, motorkøling

Kompressore airkondition

Drivremsæt med strammer

Vandpumpe, rem, & strammer

Tændkabelsæt, kun til ældre biler.

På nyere biler er tændspolerne placeret lige ovenpå hvert enkelt tøndrør.

Oliebundprop. Skiftes, ikke hvergang, men "hver eneste" gang der skiftes olie !

Fordamper aircondition

Mange af disse dele kan også ses på siden "Tilbehør & resrevedele" Klik her

Ventilator/kilerem

Benzinpumpe/tankmåler

___________________________________________________________________________________

TURBO dele:

Turbolader

Wastegate/Turbolader

Trykdåse for Wastegate

Intercooler

___________________________________________________________________________________

Motorforståelse:

Snittegning af almindelig firecylindret benzinmotor med dobbelte overliggende knastaksler (DOHC)

Hydraulisk ventilløfter (til en' ventil) Sådanne er faktisk årsagen til at der ikke skal justeres ventiler længere

Knastaksel fire cylindre

Plejlstang. Mængde forhold til cylinderantal

Takt/knasthjul til tandtem. Der er selvfølgelig flere af dem hvis det er "en DOHC motor"

_________________

DOHC betyder "dobbelt overliggende knastaksel"

Krumtapaksel med plejlstænger & stempler

Dette må være fra "en racermotor"

Knastaksel, en' af to, til fire cylindre

Ventilprincip. her også antal i forhold til cylindermængde. Der kan også være firecylindrede motore med op til fem ventiler pr. cylinder. Mange har sikkert hørt om "en 16 V" = fire ventiler pr cylinder.

Snittegning af almindelig firecylindret benzinmotor med dobbelte overliggende knastaksler (DOHC)

En V8 motor, flest i USA

Komplet motorpakningssæt til 4 cylinderet motor

Meget vigtige dele til tandremme.

8 ventilet topstykke til benzinmotor 

16 ventilet topstykke til benzinmotor 

16 ventilet topstykke til dieselmotor

Typisk fire cylindret dieselmotor

Typisk fire cylindret benzinmotor med indsprøjtning

Indsprøjtningsdyse til benzinmotor

Indsprøjtningsdyse til dieselmotor

Topstykker:


Læg mærke til at topstykket til en benzinmotor har forbrændingskamre ved ventilerne, hvor imod topstykker til en dieselmotor er 100% flade. Det samme er faktisk også gældende for stemplerne. Derved er der jo et langt større kompressionsforhold på en dieselmotor. Ofte er det sådan at toppakningens tykkelse er den eneste tolerance der er for ikke at stempler og ventiler "tørner sammen" . Til, rigtigt mange, dieselmotore fås toppakningerne også i forskellige tykkelser, da stemplerne faktisk kommer lidt højre op end højden på blokken. Ofte bruger man en benzinmotor, og bygger den om til diesel

(fra fabrikken) idet der er betydeligt billigere end at bygge en dieselmotor helt forfra. Dette bruges i mange mindre biler, så som VW Golf, Skoda Fabia, og Daihatsu. Netop dette er grunden til at man skal huske at sørge for at tandremmen/taktkæden altid er på toppen. Falder remmen, eller kæden af, eller bare "hopper en tand" ja, så ender det med et hult drøn, og så kommer der altså til at stå en komplet ny motor på regningen. En god grund til, altid at overholde sine serviceeftersyn.

________________________________________________________

Brændstof:


På en benzinmotor anvendes, enten en almindelig karburator (længe siden), eller elektronisk benzinindsprøjtning. Brændstoffet her bliver suget/indsprøjtet bag ved indsugningsventilen, altså uden modtryk. På en diesel er det en helt anden snak. Her bliver brændstoffet sprøjtet direkte ind et "et forkammer" som er under kompressionstryk. Hertil anvendes en højtrukspumpe som bliver drevet af motoren. Der er her meget vigtigt at dyserne har det korrekte "åbningstryk" for at motoren kører så synkront som muligt. Da dieselolie ikke har den samme brændværdi som benzin har man haft en udfordring ved koldstart. På biler, af ældre dato, bruger man "et stift gløderør" Det går lidt langsomt at forvarme så motoren kan starte.

I dag bruger man også "forglødning", men med et helt andet gløderør, som faktisk ikke kan kaldes et rør, men en spiral. Det virker ligesom en el pære. Den gløder jo også så snart man trykker på knappen (ikke LED), og det samme sker så her. Det går faktisk så hurtigt at man ikke oplever forskellen mellem benzin og diesel.


Man kan se forskellen på dyser til benzin og diesel herover.

Gløderør af "stifttype"

Gløderør med "varmespiral", de hurtige.

___________________________________________________________________________________

Katalysator & Lambdasonde

Snittegning af katalysator.

___________________________________________________________________________________

Partikelfilter, kun diesel:

Partikelfiltre er, som navnet siger, en anordning som sørger for et minimalt udslip af de små partikler som ellers udledes i udstødningsgassen fra dieselmotore. 

Hvis man lægger mærke til, når en dieselbil, uden dette filter, accelrerer voldsomt, kommer der en sort, og meget fyldig, os' ud af udstødningen. Dette skyltes de små partikler som naturligt opstår ved en "fed blanding", når dieselolien afbrændes. Denne udledning er så alvorlig at man har indført, i større tyske byer, et kørselsforbud for biler uden filteret indenfor en bestemt rækkevidde fra centrum. Dette skal man nok også forvente sker i Danmark, og sandsynligvis også i mange andre EU lande. Systemet virker sådan at partiklerne samles i filteret. Her bliver de udsat for endnu en afbrænding ved meget høje temperaturer, før de "får lov til" at komme ud gennem udstødningen.


Brugen af disse filtre får dog ikke træerne til at vokse ind i himlen. Det kan nemlig give nogle triste bivirkninger, sådan at forstå at hvis ikke partiklerne bliver tilstrækkeligt brændt af, ja, så ophobes de bare i filteret, og det giver den uheldige konsekvens at motoren begynder at yde modstand, og derved trækker dårligt. Det er ligesom os, man skal ha' masser af luft ind, men det gavner ikke hvis ikke det kan komme ud igen !

Problemet kommer tydeligt frem når man skal til periodisk syn. Her måler man jo bilens forureningsneveau, og hvis filteret er stoppet, ja, så bliver bilen kasseret. Det er jo også rimeligt nok, men hvad gør man så ? 


Det bedste/billigste råd er at køre bilen lidt hårdt med jævne mellemrum. Med dette menes ikke at man behøver at køre 200 km/t, men blot at køre den lidt langt ud i geearne. Vi har vel allesammen lært at så lave omdrejninger som muligt, og tidligst mulige gearskift giver den bedste brændstoføkonomi, men det man sparer ved det går jo fløjten hvis man skal ryste op med det et nyt partikelfilter koster, en' gang hvert andet år.


Der findes, ikke et alternativ, men en hjælp til at nedsætte risikoen for et tilstoppet filter, nemlig et stof/væske som tilsættes brændstoffet. Gør man det, sammen med ovennævnte, bare to/tre gange mellem hvert service, og samtidig ved service, ja, så er man godt hjulpet.

Et sidste godt råd er, køb ikke en dieselbil som kun skal bruges til kørsel til og fra købmanden, eller andre korte ture ! Der er kun en samlet økonomisk fordel for dem som kører lange ture (over ca. 100 km. dagligt) med en dieselbil. !


Den viste additiv kan både købes på værkstedet, eller, mærkeligt nok, i din lokale synshal.

Katalysatorskrot

Katalysatoren er en væsentlig del af udstødningssystemet, fordi dens opgave er at konvertere giftige gasser til mindre skadelige gasser. Her kan du læse om hvorfor den er nødvendig samt hvornår og hvorfor den bør skiftes. Vores biler udsender forureningsstoffer, men takket være katalysatoren, iltes de, omformes, og formindskes. Katalysatoren er en lille men væsentlig komponent, som er med til at reducere bilens

miljømæssige påvirkning. 

Hvad gør den helt nøjagtigt? Det er i hovedsageligt, når man starter motoren, at ens bil udsender forurende stoffer. Kammeret som kaldes “katalysator”, ligner et filter pga. dets bikubestruktur. Den har forskellige virkefelter alt afhængigt af bilen, men dens rolle er altid at behandle, hvad udstødningssystemet udsender, så det ikke er giftigt. Katalysatoren fungerer takket være partikler af ædelt metal så som platin. De omformer nitrogenoxid, cabonoxid, og kulbrinter, som er biprodukter ved forbrænding. Takket være katalysatoren, bliver oxider og nitrogen til nitrogendioxid. Carbonoxid ændres til kuldioxid. Effektiv men ikke perfekt Katalysatorener derfor ikke effektiv mod udslip af carbondioxid, CO2, som er så skadelig for miljøet. Endvidere skaber katalysatoren ekstra gas, lattergas. Det er derfor en nødvendig reservedel på bilen, men den kan aldrig fuldstændig reducere de giftige udslip, og den skaber endog selv nogle.  Katalysatoren skal have en høj temperatur for at fungere. På trods af avanceret katalysatorteknologi, er det imidlertid nødvendigt at finde en løsning til det afgørende øjeblik, når man starter bilen. Problemet er, at systemet først fungerer bagefter, og det lidt for sent. Der findes imidlertid et andet bilsystem, som har eksisteret i over tyve år, som hjælper til med at reducere forurening. Dette er lambda sonden, som fortæller bilens system, hvornår det er nødvendigt at indsprøjte brændstof og luft i systemet. Denne sonde er et udmærket tillæg til trevejs katalysatoren i biler, som kører på benzin. En slidt katalysator. Katalysatoren kan modstå ekstremt høje temperaturer, men samtidig er det en delikat del, som bilen kan nedslide. Derfor er det nødvendigt at den bliver udskiftet efter et vist kilometertal, skønt den holder længere end lambda sonden. Hvad er tegnene på, at man behøver at skifte katalysatoren? Det første tegn er tab af motorkraft, når man sætter farten op, sammen med højt brændstofforbrug. Der kan også udledes tyk røg, når katalysatoren ikke længere fungerer korrekt. Når man får katalysatoren udskiftet, skiftes lambda sonden (og luftfiltret) generelt også, men man bør tage sin bil til mekanikeren for at finde ud af, om katalysatoren filtrerer korrekt. Dette er noget man ikke selv kan kontrollere.  

___________________________________________

Hvordan nedsættes risikoen for kort levetid på motor, katalysator & partikelfilter?

Benzin/dieselfyr

220 volt "blokvarmer"

Ja, det er faktisk meget enkelt. Vælg en af disse to muligheder, og beskyt din motor, katalysator, partikelfilter, for ikke at tale om at man slipper for at skrabe sne og is. Samtidig kommer man til en dejlig varm kabine. Det er da en luksus som alle burde ha' og også for holdbarheden på de nævnte dele. Det vil være klogt at bruge begge muligheder både sommer og vinter. Hvorfor nu det ? Jo, fordi din motors tolerancer faktisk ikke passer selv om der er 29 grader udenfor. Disse tolerancer er jo beregnet ud fra en driftsvarm motor, og det kan man ikke sige at 29 grader er. Hvis man tænker sig et tilfældigt stykke metals beskaffenhed ved 29-30 grader, og opvarmer det til 90 grader vil det udvide sig ganske betydeligt. Dette gælder naturligvis også alle delene i din motor. Jo tættere man kan komme driftstemperaturen inden start, jo mindre slid/forurening

Se hvad FDM skriver om emnet ved at klikke i logoet her

Katalysator og Lambdasonde:

Karosseri & elektriske dele:

Batteri. Findes i mange forskellege størrelser, og er derfor bilspecifikke

Generator. De fleste er mærkespicifikke

Elopvarmet sidespejl

Starter De fleste

er mærkespicifikke

H 7 forlygtepære

Forlygte. Skal ofte afmonteres ved pæreskift.

H 7, blå forlygtepære

Baglygte

Ældre forlygtepære

___________________________________________________________________________________

Alle dele på denne side er blot eksempler, og passer til tilfældigt udvalgte biler