Hvad der kan ske hvis ikke din tandrem bliver skiftet i tide:
Kan det repareres, ja alt kan laves, men-men kan bilen bære en reperation til
mindst 30.000,- kroner ?
I de fleste tilfælde kan man være heldig at finde en brugt motor, men hvis den skal være til at betale har den, som regel, kørt et par 100.000 kilometer.
Det skal da lige siges at denne GOLF
måtte på skrotpladsen.
Ja, det er meget dyrt at springe over !
Velkommen til tips & gode ide'er
Der mange andre ting som kan gøre stor skade hvis ikke man passer sine service !
I værste fald, siger forsikringen, nej tak !
Den første betingelse for et godt og holdbart resultat ved polering/voksbehandling er at bilen er helt ren. Brug ikke rengøringsmidler med kemikalier og voks i ! Sørg for at komme ind i kroge/falser. Det kan være nødvendigt at dække døråbninger mm. af med lidt plastik/tape. Hvis man ikke vil det kan disse false godt rengøres med en børste. Svampe er lakkens værste fjende. Tænk på at der er nogle små sandkorn og andre urenheder som sætter sig i svampen. Hvis/når det sker bliver svampen lig med "en slibeklods"
Om rustbeskyttelse/Undervognsbehandling:
Herunder et eksempel på hvordan en kunde har rustbeskyttet sin bil selv, udelukkende med tyndtflydende rustbeskyttelse, og en sjat spildolie. Dette til kryds og stjerne !
I nogle tillfælde gøres ingen af disse simple ting. Det er også set at det vi kalder rengøring foregår bare med en trykluftpistol ! Der er kun en' god ting at sige til det, og det er at undervognen/samlingerne ikke er våde. Enhver kan jo sige sig selv at denne form for rengøring ikke rækker en disse ! Der kan sidde en masse smat og jord i krogene som ikke kommer ud, og det gør absolut kun tingene værre.Den mest rigtige og bedste metode er at højtryksvaske hele undervognen, igen med plastikdelene, og hjulene afmonterede. Herefter SKAL undervognen være tør, helt tør, også i kroge og samlinger. Dette kan kun lade sig gøre ved dels at blæse den af med trykluft, og det vigtigste, at den får lov til at stå at tørre igennem. Allerbedst er det hvis man komme til at lade den stå ude i det fri et par døgn. Det er jo logik at hvis ikke at undervogn og hulrum er helt tørre, ja, så er det ikke rustbeskyttelse, men bare en metode til at nedbryde bilen meget hurtigere end den var blevet helt uden denne behandling. Man skal også holde sig for øje at på mange nye biler er undervognsbehandling bandlyst, sådan forstået at bilens rustgaranti bortfalder hvis man lader den rystbeskytte/undervognsbehandle. De nye biler er, gennem mange år, beskyttet så godt fra fabrikkens side at undervognsbehandling er overflødigt. Hvis man endelig vil gøre noget for sin bil, er det bedste man kan gøre at få den sprøjtet i alle hulrum med noget tyndtflydende rustbeskyttelse. Dette, vel at mærke, efter et sprøjteskema godkendt af fabrikken. Der skal jo bores nogle huller for at give adgang til alle hulrum, og man kan lige se for sig at der bliver boret lige ind i nogle rør, eller, for den sags skyld, ledningsnettet.
Vores råd er netop at nøjes med "en hulrumsbehandling, og undlade at sprøjte alt til med det tjæretykke skidt ! Behandling hvor bilen indleveres om morgenen, og hentes til fyraften burde være forbudt ved lov ! I gamle dage var der nogen der sagde at "den skal bare ha' noget "spildolie, og det er faktisk slet ikke så tosset endda.Alt ovenstående er en forudsætning for et godt resultat.
Udskiftning af dæk/fælge er en tillidssag !
Jeg har, gennem mange år som mekaniker, efterhånden set nogle grelle eksempler på hvordan dæk/hjulskifte bliver udført. Enten kører man til et dækcenter, eller gør det selv. Gør man det selv, ja, så lad fornuften råde, og spørg en mekaniker hvad man skal tage sig i agt for. Dels skal man sørge for "at dækkene løber den rigtige vej rundt" Byt aldrig rundt på dem fra side til side, men gerne parvis for og bag. Læg mærke til hvordan, specielt fordækkene, bliver slidte. Er sliddet jævnt fordelt på banen, er alt OK. Er de slidt mere udvendigt/indvendigt tyder det på, enten at bilens sporing et forkert indstillet, eller at der er slør i syretøjsdele. Disse ting er noget som ofte bliver overset, endda også hos forskellige dækcentre. Når du får ombyttet dine dæk/fælge her, kan du her altid stole på at styretøjet bliver tjekket for evt. slør, eller andre uregelmæssigheder. Når hjulene alligevel er pillet af er det jo også nærliggende lige at kontrollere skivebremserne for slidtage, eller andre uregelmæssigheder, og det kan du være helt sikker på at jeg også gør. Det sidste, som jeg også tager som en selvfølge, er at der er det korrekte, foreskrevne dæktryk, og sidst at hjulene er spændte med det korrekte moment. Hvis ikke disse, ganske få ting, bliver tjekket, ja, så bør hverken dækcenteret, eller du selv udføre dette job. En anden ting som jeg ofte har set af fejl er omkring de "centreringsringe", som, næsten altid, hører til et sæt aluminiumsfælge. De er en absolut betingelse for ikke at bilen skal køre som om hjulene er sekskantede. Ligesom de er meget nødvendige når aluminiumsfælgene sidder på, lige så vigtigt er det at de er fjernet før man monterer sine stålfælge. Disse er jo, som regel, tilpassede til bilens hjulnav, og skal derfor ikke ha' ringene monteret så længe stålfælgene sidder på. Det er livsfarligt at lade ringene sidde på bilen, og så montere stålfælgene ud over. Det er der jo en vis logik i, fordi stålfælgene så ikke kan komme ind på anlægsfladerne på bilens nav. Her vil den også komme til at køre som om at hjulene er sekskantede, samtidig med at det er sikkert, helt sikkert at hjulene bliver løse og kan falde af. Jeg vil igen tydeliggøre,
LAD VÆRE MED AT SKIFTE HJULENE SELV !
Det lille beløb det koster står ikke mål med de ulykker det kan forårsage at gøre det selv !
Det kan godt virke som et simpelt stykke arbejde, men der altså faldgruber
som kan koste, både en selv, men også andre skader for livet.
Hvis ikke jeg var helt sikker på at det alt var "gjort efter bogen" ville jeg, dels ha' dårlig samvittighed, men nok heller ikke kunne sove roligt om natten.
Der er snart så meget "smart" elektronik i de nyere biler, så "gør det selv" er efterhånden ved at være umuligt. Man skal snart være IT nørd, og ha' det rigtige og dyre udstyr, bare for at skifte et hjul, eller dæk. Det er ikke længere bare at skrue hjulet af og på ! Nej, det skal faktisk kodes til bilen ! Aahhh, siger de fleste, det er vist "en and"!
Nej desværre, det er den barske virkelighed. Inde i dækket (under ventilen) sidder en sensor/føler som "taler sammen" med bilens computer. Taler de ikke samme sprog, ja, så afviser computeren hjulne, og der bliver et helt lysshow i bilens instrument. Ikke nok med at man skal besøge værkstedet for at få slettet disse fejl, men så skal dæk/fælge så kodes til bilen også. En computer med de rigtige programmer er snart "livsnerven" i enhver mekanikers værktøjskasse !
Igen, har du en nyere bil, så lad være med at prøve selv ! Hellere mekanikeren først, end at blive tvunget til det bagefter ! Det vil altid blive mere kostbart hvis han skal rydde op i de fejl som opstår, inden det bliver gjort rigtigt !
Herover eksempler på de omtalte centreringsringe. Som oftes er de lavet af plastik, men kan også være af aluminium.
Flere tips & gode ide'er følger !
Har du selv en god ide' som du ønsker beskrevet nærmere på denne side kan du blot sende en mail til Johnny på jg@johnnys-auto.dk Der er ingen garanti for at det vil blive taget op, og vi forbeholder os retten til at redigere i din tekst. På forhånd tak !